top of page

Sydfransk ROSÉ

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Château Canadel, 2020, AOC Bandol

”Der er sympatisk modspil i glasset mellem ungdommelig umodenhed og store løfter. Det er Bandol i topform, med umiddelbar friskhed, kækhed i stilen, en fylde, der virkelig fylder, og et orgie af honning, nektariner, røde bær og især tørrede abrikoser. Den er tør, men med et strejf af solens sødme, den har syre, men den bider ikke, den har krop og charme og fylden er udholdende. Den vil være en drøm til lam.”

135,00 kr. v/6 fl. www.bichel.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Henri Bonnaud Palette, 2020, AOC

”Den er purung for en Grenache fra Palette, og hvad den besidder i ligefrem, frugtig friskhed, har den ikke endnu i raffineret modenhed. Næsen siger fine skovjordbær, smagen går fra nektariner til nyplukkede abrikoser. Den har blomst, frugt, ynde og charme, syren er mild, nydelsen stor. Den er meget ung og meget lovende, også som madvin. Gem den roligt et års tid.”

275,00 kr. 200,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Ultimate Provence, 2019, AOP Provence

”Som 2018’eren er 2019’eren en symfoni af delikate ideer og raffinerede nuancer. Den spænder fra modne orange frugter som abrikos, nektarin og fersken til et forsigtigt dryp clementiner og et endnu forsigtigere dryp syre. Friskheden bærer den frem i glasset, det er en rosé, der har noget på hjerte. Den er også lidt sart med sin ynde og sine ballettrin, der glimrende akkompagnerer det sarte orange skær i glasset. Det er en fremragende madvin i de rette kokkehænder, og den er lige så fremragende uden mad. Fremragende i det hele taget, med mere sjæl end krop, men med stor ynde og charme.”

169,95 kr. v/6 fl. www.theis-vine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

La Grande Jument, 2019, IGP Pays d’Oc

”Robust og bærfrugtig fortolkning af et mix af Syrah og Cinsault. Det er fersken og abrikos, der smager igennem i fint samarbejde, stilen er sikker, smagen fuld af fantasi og charme. Den rækker langt, fra hygge til lyst kød og frugtsalat. Herlig, uimponeret og ukompliceret rosé.”

100,00 kr. 75,00 kr. v/2 fl. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Château Henri Bonnaud ”Sainte-Victoire”, 2020, AOC Côtes de Provence

”Lys, frisk og indbydende. Den er ikke så let og ubekymret som 2018’eren, men lige så velbalanceret og med lidt mere fylde og karakter og med en større bid pomeransskal i afslutningen. Men ellers gælder det som for 2018’eren, at druesmagen er flyvsk og flygtig, også ret anonym, det er jordbær, citrus og friskhed, der bestemmer i glasset. Men som madvin er 2020’eren mere interessant end 2018’eren.”

150,00 kr. 125,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Domaine de Mourchon Loubié Seguret, 2020, AOC Côtes du Rhône Villages

”Nydelig, solid jordbærsmag, frisk frugt, ingen egetræ, ingen syre, den er lutter ungdom og friskhed. Grenache sørger for det raffinerede og parfumerede, og Syrah giver karakter og struktur. Den lever fint op til 2018’eren og er et fund til fjerkræ og lyst kød.”

150,00 kr. 115,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Pierre Amadieu ”Romane Machotte”, 2019, AOC Gigondas

”Det er en af de tunge drenge på roséhylden, med krop og muskler, frisk frugt og nydelige dimensioner. Smagen går i retning af modne rabarber og syltede abrikoser, mest sidstnævnte, der er gods i glasset, fylde og pondus, og med sin velbalancerede syre er den alsidig at have med til bords, også til mere solide retter. Den er alt andet end sart og skrøbelig.”

180,00 kr. 150,00 kr. v/12 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Beau Vignac Grenache, 2020, IGP Côtes de Thau

“Ung, frisk og præsentabel Grenache med let og fin hindbærsmag, sunde røde kinder, flygtig sødme og en meget diskret, afsluttende syre. Den har alt, hvad man kan forlange af en sommer-rosé, og så er den ovenikøbet ret robust. Det er en glad og munter rosé, alsidig og let forståelig, både med og uden mad.”

85,00 kr. 59,00 kr. v/6 fl. www.holtevinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Les Malautiers Bandol, 2020, AOC

”Den er ret lys og har pæn fylde, som er Bandols to varemærker. Smagen rækker fra boysenbær til abrikos og har spændende nuancer, også typisk for Bandol. Det er en solid rosé, stadig ung og frisk, med blomst og charme og mild syre. Den opfører sig mere som rødvin end som hvidvin og er næppe til fisk, men en fuldtræffer til kalv, lam og lyst kød i det hele taget.”

119,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Jeff Carrel ”Vieille Mule”, 2020, IGP Côtes Catalanes

“Lys og let, bade i farve og i smag. Den er frisk, mild og blød, mest påvirket af skovjordbær og unge, modne hindbær. Den får pæn fylde i glasset, syren er velbalanceret, charmen betydelig. Den rækker langt, fra aperitif og hygge over lette retter til lyst kød, fjerkræ og lam.”

120,00 kr. 90,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Domaine Les Yeuses, 2020, IGP Pays d’Oc

“Frisk, lys og adræt, let uden at være tynd, slank uden at være splejset. Smagen siger milde skovjordbær, men der er også nuancer af fersken og spæd abrikos. Den har pæn fylde, men ingen særlig krop, så den er mest til hygge og lette retter, hvor dens ynde og friskhed overstråler den diskrete syre.”

129,00 kr. 110,00 kr. v/6 fl. www.holte-vinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

MIMI en Provence, 2020, AOP Coteaux d’Aix en Provence

”Lys og let i glasset – og lys, men slet ikke så let i smagen, for den har fylde og en pæn, lille krop, der er opmuntret af fiske jordbær og meget modne rabarber. Der er ingen egetræ, og syren er diskret, og alligevel er det en madvin med profil af Grenache og Syrah, og så bliver det ikke finere i Sydfrankrig. Den skal bruges som rødvin, ikke som hvidvin, men til lyst kød som kylling og kalv og ikke mindst til lam. Men den er alsidig og ganske robust.”

130,00 kr. 105,00 kr. v/2 fl. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Guigal Côtes du Rhône Rosé, 2020, AOC

”Guigal er en mester i rødvine fra Rhône, og selv om rosé er på vejen til rødvin, er der kun små spor af finesse og karakter i denne rosé. Den er solid, ren og skær, den har glød og glade minder om jordbær i smagen, og det er en rosé med struktur og lidt pondus. Det er en glimrende madvin – man skal bare lade være med at spekulere på, at den er på vej til Côte Rôtie, for det er den ikke – og det er prisen jo heller ikke.”

135,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Henri Bonnaud, 2020, IGP Méditerranée

”Frisk, solid smag af tørrede abrikoser. Kompleks og robust stil, træfri og næsten syrefri, og med en udholdende abrikossmag. Den er ubekymret, djærv og festlig og kun til mad.”

135,00 kr. 95,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Château Paradis, 2020, AOP Coteaux d’Aix en Provence

”Det er en rigtig middags-rosé, med potent frugtsmag af umodne ferskner, rabarber og abrikoser, med markant syre og udholdende smag med både finesser og muskler. Den er nok for pågående og småskarp som hyggevin, men en værdig udfordrer til lam, fjerkræ og lyst kød.”

149,00 kr. v/6 fl. www.laudrup.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Château Léoube ”Le Secret”, 2020, AOC Côtes de Provence

“Lys og let, med smag af spæde røde bær, behersket krop og diskret syre. Den er frisk, spinkel af bygning, lidt tam og anonym, også ret kort. Den smager rent og pænt af ikke ret meget og lever af sin friskhed, og den er så spinkel, at den egner sig bedst som hyggevin. Måske er den hemmelighed, titlen hentyder til, at den retter sig sympatisk i flasken og glasset og vinder ved iltning – og her tæller vi i timer!”

249,00 kr. Tilbudspris 199,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Plaimont ”Colombelle”, 2020, IGP Côtes de Gascogne

“En ret usædvanlig blanding af Tannat, Merlot og Cabernet Sauvignon har givet en rosé, der ikke minder om nogen af de tre druer, men de enes pænt og uhøjtideligt i glasset. Der er både fylde og struktur, foruden frisk frugt og en pæn syre. Frisk og ukompliceret madvin.”

75,00 kr. 65,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

GM, 2020, AOC Coteaux d’Aix en Provence

“Let og fin hindbærnæse og lige så let og fin hindbærsmag. En sympatisk, blød, ren og bærsikker letvægter, der kan være for spinkel til mange retter, men er en fortrinlig, afslappet aperitif og hyggevin.”

89,95 kr. Tilbudspris 50,00 kr. Kvickly/SuperBrugsen
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Calvet Côtes de Provence, 2019, AOC

”Traditionel flaske, traditionel stil, traditionel smag – men konsekvent og vellykket. Det er en Provence Rosé fra før verden gik i eksperimenter, ærlig snak, pæn fylde, frisk, let jordbærsmag, ren fornøjelse – og lidt nostalgi. Den er både til hygge og til mad.”

99.00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Pierre Amadieu ”Roulepierre”, AOC Côtes du Rhône

”Lys og let i glasset, men ganske solid i smagen, med toner fra jordbær til moden abrikos. Frisk smag, tydeligt præg af Grenache, fri for egetræ og syre. Den er tør uden at støve og en alsidig madvin, der holder sig diskret til sin opgave: at ledsage maden på bordet.”

100,00 kr. 85,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Beau Vignac ”Cuvée Rosé Chevalier”, 2020, IGP Còtes de Thau

”Lys, let og frisk, med en sprælsk, pirrende smag af tørret abrikos. Der er fest i det glas, glød og varme, ingen særlig syre, slet ingen egetræ, kun den udholdende smag af tørret abrikos, efter 10-15 min. i glasset fint suppleret af røde vanillebolcher uden sødme. Den er mest til hygge, synes jeg, og den skal nok skabe hygge omkring sig.”

109,00 kr. 89,00 kr. v/6 fl. www.holte-vinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Regusse ”R le Pays”, u.å., IGP Alpes de Haute Provence

”Frisk, lys og let, både i farve og i stil, med dæmpet smag af friskplukkede jordbær og med diskret syre, så en lige så diskret druesødme får lov til at stikke næsen frem – men balancen er sikker. Uhøjtidelig og meget anvendelig madvin, især til lette retter og lyst kød.”

109,00 kr. 85,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Château Beauchêne, ”Le Pavillon”, 2019, AOC Côtes du Rhône

”Solid og robust rosé med markant smag af røde bær, fra umodne hindbær til næsten modne ribs. Den bruger ikke sine kræfter på at være raffineret, den spiller lidt med musklerne og er klar til at gå til bords med lidt af hvert, fra lyst kød til okse og and.”

129,00 kr. 99,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Château Léoube, 2020, AOC Côtes de Provence

“Dæmpede smagsindtryk fra flere røde bær: jordbær, hindbær, boysenbær, tilsat en lille frisk skarphed, der passer meget godt til den spæde stil. Stilen er netop frisk og spinkel, og kroppen behersket, så det er en ukompliceret hyggevin og en forsigtig madvin.”

155,00 kr. Tilbudspris 115,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

La Campagne Pinot Noir Rosé, 2020, IGP Pays d’Oc

“Rosé af Pinot Noir er en sjældenhed, ikke mindst i Sydfrankrig, og den er også meget personlig, hverken fyldig eller særligt raffineret, men den spreder en mild, lille smag af boysenbær og vanille. Den er lys og let, i pæn balance, syresvag og meget anvendelig. Pinot Noir havde jeg aldrig gættet…”

99,00 kr. Tilbudspris 59,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

15,5/20

Rose & Roll, 2020, Vin de Pays Méditerranée Rosé

”En del sødme og en beskeden flirt med hindbær. Lys og let stil, uden træ, uden syre og uden ambitioner. Den er bedst til uforpligtende hygge.”

89,95 kr. Tilbudspris 65,00 kr. v/2 fl. IRMA.
bottom of page