top of page

Chilensk rødvin uden druenavn

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Emiliana Gê, 2015, DO Valle de Colchagua

“Et frugtigt, saftigt, potent mix af lige dele Syrah og Carmenère (37% af hver), foruden 18% Cabernet Sauvignon og lidt Garnacha, Malbec og Mourvèdre. Det er solbær, krydderier og saft, saft og mere saft, derimod smages egetræ ikke. Massiv, saftspændt imponeringsvin, der gør, hvad den skal – den har fylde, den har frugt, og den smager imponerende. Sødmen er velbalanceret, og syren er kvalt i frugt. Mad på bordet, ubekymret glæde i glasset.”

379,95 kr. Tilbudspris 269,00 kr. Kvickly/SuperBrugsen/ www.vincooperativet.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Montgras Quatro, 2019, DO Valle de Colchagua

“Titlen hentyder til de 4 implicerede druer: Cabernet Sauvignon + Syrah + Carmenère + Malbec. At Cabernet er den dominerende drue (45%) smages tydeligt – det er dens solbær og saft, der slår igennem, men de 25% Syrah bidrager også med krydderi og personlighed. Det samlede resultat er saftigt, frugtigt og let forståeligt. Det er en vin med flere saftige muskler end finesser, og på trods af sin ungdom er den lige til at sætte på bordet.”

89,00 kr. FØTEX
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Lapostolle Le Rouge, 2015, Valle de Colchagua

“Den smager, som en solmættet californisk Cabernet smagte for 15-20 år siden: af saft, solbær…og solskin. Men den er ikke lutter Cabernet, for der er også Carmenére, Merlot og Syrah i glasset, de tre sidste bare som blinde passagerer. Det er altså en meget frugtig stil, suppleret med tydeligt aftryk af egetræ, tæt, frugtig, saftig. For 20 år siden var stilen moderne, i dag virker den svulmende og lidt gammeldags, sådan skifter tiderne. Ilt den 15-20 min.”

119,95 kr. v/6 fl. www.theis-vine.dk
bottom of page