top of page

RØDE "BLENDS"
FRA SYDAFRIKA

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Spier ”5”, 2020, WO Stellenbosch

”Femtallet på Spiers røde topvin hentyder til, at den er lavet af 5 druer, endda 5 Bordeauxdruer: Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot og Malbec. Forholdet nævnes ikke, men den smager markant af Cabernet Sauvignon og får tilføjet Stellenboschs karakteristiske kombination af jern og terroir. Det er en tæt, saftig, fyldig og muskuløs rødvin, der bestemt skal med til bords.”

129,95 kr. Kvickly.
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Saronsberg ”Seismic”, 2020, WO Tulbagh

”En vaskeægte Bordeauxblanding med Cabernet Sauvignon som hovedleverandør (46%). Den smager tørt og let mineralsk, ikke så meget af Bordeaux og frisk frugt, mere af jord end af terroir. Men den er en robust og glimrende madvin, ikke mindst kødvin, saftig og udholdende, og den får en lille, pæn lakridssmag i glasset.”

195,00 kr. 160,00 kr. v/6 fl. www.holtevinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Silverboom ”Special Reserve”, 2023, WO Swartland

”Et mild og venligt samarbejde mellem krydret Shiraz og blød Merlot. De enes pænt i glasset, Shiraz har overtaget, men der er ro og fordragelighed, milde hyldebær og store, modne blommer. Tanninerne er bløde og runde, smagen lige så blød og rund, der er mildhed, ro og en håndfuld solskin i det glas. Den er både til hygge og til mad.”

60,00 kr. FØTEX.
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Spier ”Vintage”, 2023, Coastal Region

”Et frugtigt, saftigt og let forståeligt mix af Merlot, Cabernet Sauvignon og Petit Verdot, altså klassiske Bordeauxdruer, men stilen og smagen er varm og sydafrikansk. Træfri, små stænk af solbær og mildhed for resten. Den er så mild og venlig, at den er både til mad og til uden.”

95,00 kr. SuperBrugsen.
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Stellenhof ”Noir Selection”, 2021, WO Swartland

”Blød, fyldig og saftig. Pinotage er en svær drue at danse parløb med, men Shiraz svarer godt igen med tørt krydderi og antydningen af lidt druesødme. Der er netop krydderi i glasset, foruden varme og fylde og ristede kaffebønner. Det er en solid, ukompliceret madvin, som er mere muskuløs end elegant.”

99,00 kr. FØTEX.
bottom of page