top of page

Sancerre/Pouilly Fumé

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

20/20

Hubert Brochard “Le Cul de Beaujeu”, 2022, AOC Sancerre.

“Titlen hentyder til, at parcellen med en niveauforskel på 45% (!) måske er sidste del af det land, der var ejet af kongedatteren Anne de Beaujeu. Jorden er omtrent et klenodie, domineret af marl (mergel på dansk), så ikke underligt at vinen har et udfordrende, mineralsk skelet. Den er mild, tør og usædvanligt rig, den smager ikke af traditionel Sauvignon Blanc og dens raffinerede detaljer fra umodne pærers friskhed til små bitterprik af pomelo, er fjernt fra stikkelsbær og rabarber. Alt er håndarbejde, bortset fra smagsløgenes ihærdige indsats. En drømmevin til en drømmelejlighed.”

600,00 kr. Tilbudspris 450,00 kr. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

20/20

Hubert Brochard “La Côte des Monts Damnés”, 2022, AOC Sancerre.

“Som prisen antyder, er det en top-top-Sancerre, og smagen bekræfter heldigvis den tårnhøje kvalitet. Underligt nok minder den mig mest om en stor årgang fra Palacio de Brejoeira, skønt både geografi og druer er anderledes, men den har samme meget fint prikkende indledning og samme bløde, raffinerede nuancer af pærer og mineraler. Den er ikke alene rig og kompleks, den udfolder sig uimodståeligt i glasset, krænger sin indmad ud og serverer ødselt stenfrugter, mildhed, flint og pomelo – og samtidig holder den sig knastør og kontant. Druerne kommer fra én stejl hektar – men hvilken hektar!”

635,00 kr. Tilbudspris 475,00 kr. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Hubert Brochard ”Château de Fontaine-Audon”, 2023, AOC Sancerre

“Silex er i den lokale fortolkning identisk med flint, og man fornemmer godt smagen af flintesten, der slås mod noget hårdt. Men det er slet ikke nogen hård vin, den er blød og føjelig, tør, stram og yndefuld. Den udfolder umoden melon og endnu mere umoden fersken i glasset og holder en fornem balance. En drøm af en vin til fisk/seafood.”

300,00 kr. 225,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Hubert Brochard ”Les trois Coteaux”, 2023, AOC Sancerre

“Druer fra tre drilske skråninger, håndarbejde, lagring på bundfaldet - ikke underligt, at den smager som en kælen og forkælet Sauvignon Blanc. Kombinationen af mildhed i smagen, dæmpet syre, markante mineraler og medfødt blomst er imponerende. Den er flot, harmonisk og udfordrende, parat til både hummer og fjordrejer.”

300,00 kr. 225,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Gérard Fiou ”Le Grand Roc”, Terroir de Silex, 2022, AOC Sancerre

“Det er Fious topvin, og der er kælet for den. Druerne kommer fra gamle vinstokke, de vokser i mineralsk ral, og vinen har lagret med bundfald i et årstid. Altsammen giver det karakter, og yderligere er smagen mild og følsom, tør og raffineret med velfungerende syre og lang eftersmag. Den er en hummer værdig.”

325,00 kr. 300,00 kr. v/6 fl. www.holtevinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Alain Girard & Fils ”Domaine des Brosses Sancerre Confidence”, 2022, AOC

“Fristende næse med flint og let vanille. Smagen har mere af begge dele, foruden meget modne stikkelsbær og strejf af pomelo. Det er en kompleks og raffineret Sauvignon Blanc, overvejende mild og venlig, men stram i stil og med en velfungerende syre – derfor også en fortrinlig madvin, ikke mindst til fisk/seafood.”

299,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Hubert Brochard ”Château de Thauvenay”, 2023, AOC Sancerre

“Druerne kommer fra Terres Blanches, de hvide jorder, der er domineret af kalk. Det giver de fine, mineralske nuancer, der gør den stram, men bestemt ikke skarp – tværtimod er den både mild og følsom. Bag mineralerne fornemmer man lidt vanille og moden pomelo. Den udfolder sig stoisk og lovende i glasset og er en fremragende ledsager til fisk/seafood.”

300,00 kr. 225,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Domaine Landrat-Guyollot ”La Rambarde”, 2022, AOC Pouilly-Fumé

”Stram, præcis - og netop derfor enkel og logisk. Det er Sauvignon Blanc i adræt, yndefuld udgave med aftryk af modne stikkelsbær og mineraler, men helt uden spidser, kanter og pågående syre. Den er så mild og følsom, at den kan nydes uden mad – og det er en stor, raffineret fornøjelse – eller med mad, og det vil også være en stor fornøjelse.”

199,00 Kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Gérard Fiou ” Terroir de Silex” 2023, AOC Sancerre

“Frisk med ungdommelig syre – og samtidig blød og tiltalende. Der er nuancer af modne stikkelsbær, pomelo og flintagtige mineraler i glasset, de samarbejder nydeligt, og den milde smag holder sig. Den er så venlig, at den er både til hygge og til mad.”

229,00 kr. 210,00 kr. v/6 fl. www.holtevinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Autochtone, 2022, AOC Pouilly-Fumé

”Frisk, aromatisk Sauvignon Blanc, med tør vanillesaft tilsat mineraler og modne pærer og med en fin, udholdende syre, der holder hele eftersmagen ud. Den har stil, den har karakter og er en fortrinlig, knastør madvin.”

229,00 kr. 210,00 kr. v/6 fl. www.holtevinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Alain Girard & Fils Sancerre, 2023, AOC

“Tør, frisk og præcis Sancerre, hvor Sauvignon giver både druekarakter, aroma, milde stikkelsbær, rabarber og en lang, mild syre. En rigtig præsentabel ledsager til fisk/seafood -den kan bruges, som man bruger Chablis og andre fiskefavoritter.”

229,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Hubert Brochard Sancerre, 2023, AOC

”Næsen er helt eksotisk, med ferskner og melon, men smagen er tør og kontant, stram og mineralsk, med aftryk af modne æbler og pomelo, inklusive små stænk af bitte friskhed. Den udvikler både karakter og følsomhed i glasset og holder sig ellers stram og konsekvent. Fremragende ledsager til fisk/seafood.”

275,00 kr. 200,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Fournier Sancerre, ”L’Ancienne Vigne”, 2023, AOC

”Frisk, tør og sprød, med hilsener fra vanille i forgrunden og en stump citrus i baggrunden. Den opfører sig roligt og sikkert i glasset, og syren er velplaceret, så den er en fortrinlig ledsager til fisk/seafood.”

299,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Calvet ”Les Brenettes”, 2023, AOC Pouilly-Fumé

”Den har unge stikkelsbær i næsen og mere modne og bløde stikkelsbær i munden. Det er en venlig og mild Sauvignon Blanc, let og adræt, med ung, frisk frugt og let, velplaceret syre. Glimrende madvin, der er så venlig, at den sagtens kan nydes uden mad.”

199,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Alain Girard & Fils Sancerre Rosé, 2022, AOC

“Sancerre er især kendt for sine hvidvine på Sauvignon Blanc, men de laver også både rosé og rødvin. En rosé som Alain Girards kan måle sig med de mere kendte fætre i Provence, frisk, frugtig, lang og charmerende i smagen og med velfungerende syre. Glimrende madvin og mere rødvin end hvidvin.”

229,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Domaine ”Les Chaumes”, 2023, AOC Sancerre

”Raffineret rabarbernæse og flere rabarber i smagen, foruden milde stikkelsbær og en dominerende syre, der holder til langt ud i eftersmagen. Det er Sauvignon Blanc i småvild, aggressiv fortolkning, og den er kun til mad.”

170,00 kr. MENY.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Domaine Landrat-Guyollot ”Les Binerelles”, 2022, AOC Pouilly-sur-Loire

“Geografien er i orden, og navnet er i orden, men druen snyder. Den er ikke lavet på Sauvignon Blanc som Pouilly-Fumé, men på Chasselas, og den har en mere bred friskhed, og den smager mere af pære end af æble. Den er gennemført ren og frisk og en glimrende madvin til dem, der hellere vil have friskhed end syre.”

179,00 kr. www.juuls.dk
bottom of page